Nyttige informationer

Opskrifter fra Italien

Spaghetti med hvidløg, oliven olie og chili peber.
4 portioner

Ingredienser:

  • 400 g spaghetti
  • 6 spiseskefuld oliven olie
  • 4 fed hvidløg
  • Rød chili peber

Fremgangsmåde:

Kog spagettien i letsaltet vand. I mens pastaen koger, varmes olien i en lille, tung sovsepande. Steg hvidløg og chili peber bløde i panden, men undgå at de bliver brune. Fjern panden fra varmen. Når pastaen er al dente, hældes vandet fra (en kopfuld af vandet gemmes) og hvidløg og chili-olien tilsættes. Bland det hele ved medium varme. Hvis blandingen virker tør, kan det gemte pastavand tilsættes efter behov.