Nyttige informationer

Opskrifter fra Spanien

Paella
6 portioner

Der er mange varianter af paella, og ikke engang eksperter kan bestemme hvilken paella der er den originale paella. Den mest kendte er den valencianerne kalder Paella Marinera, der består af: ris med safran, skaldyr og grønsager. Ofte er der også tilsat kylling, svinekød eller kaninkød (Paella Mixta). Den paella som valencianerne kalder Valenciana er anderledes, den indeholder kylling og snegle (udover safran-ris og grønsager).

En paella er meget fleksibel, så hvis du ikke har de eksakte ingredienser, eller hvis du synes at nogle af dem er svære at fremskaffe, så byt dem med nogle der ligner. At anskaffe friske skaldyr kan være et problem, men du kan altid bruge frosne skaldyr, dog er det her en god ide at bruge fiskefond i stedet for vand, da det forstærker smagen.

Ingredienser:

  • 1 lille løg, fint hakket.
  • 1 grøn peberfrugt, fint hakket.
  • ½ rød peberfrugt, kogt indtil den er blød, og derefter skåret i lange, tynde strimler.
  • 2 medium tomater, flået og fint hakket.
  • 2 gulerødder, hakket fint
  • 100g ærter, kogt
  • 200g rejer
  • 200g small muslinger
  • 200g blæksprutter
  • 12 blåmuslinger
  • 350g ris
  • 2 fed hvidløg, groft hakket
  • et kneb safran pulver
  • en dusk persille, fint hakket
  • oliven olie
  • ca. 800ml vand

Fremgangsmåde:

Blåmuslinger: Vask blåmuslingerne og fjern trådene. Smid de blåmuslinger væk, der ikke lukker sig sammen ved kontakt med vand.

Blæksprutter: Skrub det ydre mørke skin af. Træk indersiden ud (inklusiv den gennemsigtige rygrad) og pil øjnene ud af følehornene. Gem følehornene. Skær blæksprutterne i ringe.

Muslinger: Vask dem i vand ,og kom dem i en skål med lidt salt, så støv og sand kommer ud. Smid de åbne muslinger væk.

Rejer: Det er lige meget om du piller rejerne eller ej. Hvis du vælger at pille dem, så kog skallerne i vand i 10 minutter. Benyt derefter den kogte væske i stedet for vand.

Hvidløgsblanding: Hvidløg, safran, persille og et kneb salt mases med en pistil i en morter.

Varm lidt oliven olie i en stor stegepande. Tilsæt løg, den grønne peberfrugt og gulerødderne og steg dem ved svag varme i omkring fem minutter. Tilsæt de hakkede tomater og blæksprutterne (med følehornene) og forsæt stegningen ved svag varme i yderligere ti minutter. Tilsæt risen og vand (eller vandet fra kogningen af rejeskallerne eller fiske fonden hvis der benyttes frosne skaldyr), muslingerne og hvidløgsblandingen og giv det et opkog. Krydre med salt. Kom et låg på, skru ned for varmen og lad det simre i 10 minutter. Tilsæt rejerne og ærterne og rør rundt. Arranger blåmuslingerne og strimlerne fra den røde peberfrugt kunstnerisk på toppen, kom låget på igen og lad det stå i 10 minutter mere, tjek at der er nok vand. Hvis du synes at den er for tør, tilsæt mere vand, men ryst panden i stedet for at røre, så du ikke ødelægger mønsteret. Når risene er kogte og blåmuslingerne har åbnet sig, er paellaen færdig. Velbekomme.